LANDBRUG

Planteavl &
Jorddrift

Landbrug

Ødemark er en moderne landbrugsvirksomhed med rødder tilbage til 1280, beliggende i Bromme Sogn, Sorø Kommune. Siden 2005 er arealet vokset støt gennem målrettede jordopkøb, forpagtninger og pasningsaftaler. Under Ødemark hører også Herrestrupgården og Linderødgaard, som blev erhvervet i 2024 — en kuperet gård med udsigt over den 90 hektar store Maglemosesø. Godset rummer desuden en uberørt mose, der bevares som naturreservat.

1.162 haSamlet Driftsareal
AFGRØDER

Alsidig Planteavl

Jorderne dækker alle jordtyper og boniteter, hvilket giver en bred og varieret produktion. Hovedafgrøderne er frø, hvede, byg, spinat, vinterraps, roer og ærter.

Ødemark er langsigtet jordejer og behandler landbrugsarealerne som et fremtidigt produktionsapparat. Det kommer til udtryk i et varierende sædskifte, hvor der veksles mellem forskellige afgrøder for at opbygge en sund og næringsrig jord.

SAMARBEJDE

Saltø Gods

Ødemark Gods har siden 2010 varetaget driften af landbrugsarealerne på Saltø Gods ved Næstved og Karrebæksminde i et tæt samarbejde. Landbruget drives som traditionel planteavl med dyrkning af blandt andet korn, raps og frø. Samarbejdet med Saltø Gods er en naturlig del af den samlede drift og bygger på faglighed, ansvarlighed og respekt for både jorden, naturen og de historiske rammer.

Saltø Gods
Teknologi
TEKNOLOGI & UDVIKLING

Teknologi og Udvikling

Der arbejdes målrettet med moderne maskiner og løbende investeringer i ny teknologi, som understøtter en mere præcis og ansvarlig drift af landbruget. I fremtidens landbrug er teknologi en vigtig forudsætning for at kunne producere effektivt, samtidig med at forbruget af ressourcer og hjælpestoffer begrænses. Præcisionslandbrug gør det muligt at tilpasse indsatsen bedre til den enkelte mark og dermed styrke både driftssikkerhed, økonomi og hensynet til miljøet. Senest er der investeret i en ny rækkesprøjte til frømarkerne. Den nye teknologi gør det muligt at arbejde mere målrettet i marken og bidrager til at reducere anvendelsen af planteværn. Samtidig er den med til at sikre rene og veldrevne marker over flere år.

EULanddistriktsprogrammet

Ny rækksprøjte med tilskud fra EU's Landdistriktsprogram

Der er ydet tilskud til rækksprøjte fra EU's Landdistriktsprogram. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Europa investerer i landdistrikterne.

Bæredygtigt Landbrug

Bæredygtigt Landbrug

Ødemark er medlem af Bæredygtigt Landbrug, fordi god drift og ansvarlighed hænger sammen.